Børsen, Opinion side 3
torsdag den 21 juli 2011
af Susanne Møller, talskvinde for Sexarbejdernes Interesse-organisation (SiO)

Skat har igen i år været på Roskilde-festival. Ikke for at feste eller at høre musik. Men overraskende nok heller ikke for at inddrive skatter. Formålet var at finde ulovligheder i al almindelighed.

Flere medier skrev om, hvordan Skat fandt sociale bedragere, indkradsede gæld til det offentlige og afslørede udlændinge uden arbejdstilladelse i festivalens boder.

Ofte, når politikerne skal vise handlekraft og gribe ind over for et eller andet, er det Skat, der bliver sat til at gøre det i praksis. Mange virksomheder kender Skat fra deres kontrolbesøg. Men ingen kender dem bedre end os sexarbejdere. Hvis der er nogen, politikerne gerne vil vise handlekraft over for, så er det i al beskedenhed os.

Derfor har SIO været nødt til at sætte sig ind i reglerne for Skats kontrolbesøg, og jeg tror, at mange andre brancher kan gøre brug af vores erfaringer.

Vigtigst er ikke at være alt for autoritetstro overfor Skat. De arbejder i en juridisk gråzone og Skat kan ikke selv finde ud af den jungle af regler, der regulerer deres besøg.

Skat har brug for at blive udfordret både på det moralske og på det juridiske. Den udfordring skal komme nedefra – fra virksomhederne.

Lidt forklaring først: Når rufferi er forbudt, må man ikke tjene penge på andres sexarbejde. Oprindeligt var meningen vistnok, at man anså os for så svage, at vi ville blive udnyttet af arbejdsgivere. Men konsekvensen er, at hver enkelt sexarbejder skal have sin egen virksomhed, med alt hvad det indebærer af registrering, afregning af moms og så videre. Det gælder alle, også den rumænske kvinde, der trækker i Skelbækgade.

Som virksomheder betragtet er vi i fokus hos Skat. Det er en politisk beslutning, og den bliver tilsyneladende fornyet hvert år, selv om det har vist sig at være en myte, at sort arbejde og snyd med moms er særligt udbredt i vores branche.

Det er så heller ikke skat og moms, der er den egentlige årsag til, at vi bliver kontrolleret så meget. Årsagen er i stedet, at politiet kommer med på disse kontrolbesøg, og de håber på den måde at finde nogle af de meget omtalte bagmænd.

Politiet skal have en ransagelseskendelse, hvis de vil have adgang til en virksomhed. Sådan én kan de ikke få, men det mener de helller ikke, de behøver, når de kan komme ind under dække af at skulle beskytte Skats medarbejdere.

Det er nok specielt for os, at det er hårde straffelovsovertrædelser, kontrolbesøgene reelt handler om. I de fleste brancher – som f.eks. Roskilde-festivalen – handler det “kun” om manglende arbejdstilladelser og socialt bedrageri.

Men stadigvæk er der regler, Skat skal overholde. F.eks. har man som virksomhedsejer ret til at få råd og vejledning udefra under et kontrolbesøg. Men i en konkret sag, hvor SIO har klaget, vidste Skats medarbejder ikke, at sexarbejderen havde lov til at ringe til os. Derfor nægtede han hende at foretage opkaldet. Klageforløbet har vist, at hans chefer – ja end ikke direktøren for Indsats i Skat Syddanmark – kendte loven på dette område.

På baggrund af vores klage har Skatteministeriet gjort samtlige skatteregioner opmærksom på reglerne, både i forhold til at efterforske straffelovsovertrædelser og i forhold til at tillade virksomhederne at lade sig repræsentere af andre under kontrolbesøg.

Det er tungt og besværligt at klage til myndigheder. Man skal sætte sig ind i loven, og man skal have fakta på plads. Man skal også indstille sig på, at den første klage rutinemæssigt bliver afvist. Det er i ankeinstanserne, at det begynder at rykke.

Men vores eksempel viser, at det nytter i sidste ende. Især når myndigheden er Skat. Der er heldigvis også mange gode ting at sige om Skat, bl.a. har de ansat en retssikkerhedschef, der arbejder seriøst.

SIO vil opfordre andre brancheorganisationer og virksomheder til at klage, hvis der er mistanke om, at kontrolbesøg er helt eller delvist ulovlige. Ikke for at chikanere Skat, men for at dyrke deres gode sider, når nu politikerne ikke vil.

Vi har netop udarbejdet en folder, der skal informere både vores medlemmer og Skats medarbejdere om reglerne ved kontroller, og denne folder sender vi gerne til interesserede.
Skats medarbejdere er som regel flinke og hjælpsomme, når man ringer for at få vejledning. Det rigtigt sørgelige er, at så mange problemer kunne løses helt stilfærdigt, hvis det bare var det, man koncentrerede sig om.
Vi har ikke nogen indvendinger mod selve det, at vi bliver kontrolleret. Men vi efterlyser, at Skat koncentrerer sig om skat.
Bare et eksempel: For den rumænske kvinde i Skelbækgade findes der faktisk ikke nogen blanket hun kan registrere sig på. I hvert fald ikke, hvis hun er her i kort tid, og ikke når at tjene så meget, at hun skal afregne moms. Standardblanketten for udlændinge på kort ophold i Danmark handler kun om lønmodtagere, og Skat har ikke taget højde for, at sexarbejdere skal være selvstændigt erhvervsdrivende.

Det er en lille ting, men det ville gøre det hele så meget nemmere, hvis Skat koncentrerede sig om at gøre det nemt at overholde skattelovene.