Pressemedelelse: Epinion undersøgelse

Fredag d 23 maj udsendte SIO pressemeddelelse som reaktion på Epinion undersøgelse, der viste, at danskerne ikke går ind for kriminaliserende love omkring sexarbejderne:

Sexarbejdere glæder sig over opbakning fra befolkningen

Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) udtaler:

To tredjedele af danskerne går ind for statskontrollerede bordeller, viser en undersøgelse som Epinion har foretaget for Danmarks Radio.

Vi er frustrerede over den diskrimination, som vi møder hos nogle politikere og i for eksempel fagbevægelsen og visse dele af kvindebevægelsen, der endda fører kampagner mod os. Men vi er til gengæld meget glade for den opbakning, som undersøgelsen viser, vi har i befolkningen.

Sexarbejdere må ikke samarbejde med andre, som man må i alle andre brancher. Det forhindrer rufferiloven. Den beskytter os ikke. Den er tværtimod et indgreb mod vores rettigheder og en trussel mod vores sikkerhed.

Mange af os vil meget gerne samarbejde med hinanden eller med andre. En del af vores kolleger er direkte afhængige af at samarbejde med andre, og på grund af rufferiloven bliver de presset til at søge kontakt med kriminelle. På den måde opstår mange af de tragiske sager om udnyttelse og menneskehandel. Det, vi ha brug for, er de samme rettigheder, som findes i alle andre brancher.

Det forstår de fleste danskere. Det bør vække til eftertanke hos de politikere, der ikke selv forstår det. Det er dem, står i vejen for ordentlige forhold i prostitution.