SIOs Høringssvar om sexarbejde

Vi opfordrer regeringen til også at følge rådets forslag om at ændre i rufferiparagrafferne, således at det bliver lovligt for sexarbejdere og vores samarbejdspartnere at drive virksomheder i ligeværdige fællesskaber. Det vil skabe større tryghed for sexarbejdere, og det vil betyde, at man kan undgå de hovedløse retssager mod telefondamer, udlejere osv. Vi bemærker også, at lovrådet ikke har fundet nogen grund til, at salg af seksuelle tjenester, når det nu er lovligt i forhold til straffeloven, alligevel ikke skal anses som lovligt i forhold til anden lovgivning.

Overordnet synes vi, at rådet har skrevet en god betænkning, hvor de har sat sig grundigt ind i den nyeste dokumentation i form af forskning og redegørelser, i det store og hele uden at falde for rent politiske argumenter. Der er imidlertid også steder i betænkningen, hvor rådet efter vores opfattelse overser eller fejltolker væsentlige pointer. Disse mangler vil vi gennemgå.
- Læs SIOs høringssvar

PRESSEMEDDELELSE : Der må ryddes op i Kvinderådet

Der må ryddes op i Kvinderådet

Kvinderådet er gået med i en europæisk kampagne under titlen ”Together for a Europe free from prostitution”. I den forbindelse har organisationen og European Women’s Lobby udsendt en pressemeddelelse, hvor man har samlet påstande fra stort set alt det plat og fup, der er udgivet om sexarbejde de seneste ti år.

F.eks. hedder det, at antallet af sexarbejdere på gaden i Danmark er tredoblet siden 1999, selv om det for længst er opklaret, at det blot var KFUK’s Sociale Arbejde, der kom med forkerte indberetninger fra sine væresteder.

Kvinderådet må naturligvis selv bestemme, hvad det mener politisk. Men det er en paraplyorganisation, der bl.a. har de fleste partier, en række faglige organisationer og private foreninger som medlem. Den sidder, ifølge sin hjemmeside, i en række offentlige råd, nævn og udvalg, som er vejledende for politikere og andre beslutningstagere både nationalt og internationalt.

På den baggrund er det en skandale, at Kvinderådet vælger at sprede en række postulater, som man udmærket godt ved er usande, og som er nedværdigende for os, der arbejder som sexarbejdere – langt de fleste af os er som bekendt kvinder! Uanset hvad Kvinderådet mener politisk, så må det være et krav, at organisationen er saglig og respektfuld med de faktuelle oplysninger, den bruger i sin argumentation.

SIO opfordrer medlemmerne af Kvinderådet til at kalde organisationens ledelse og sekretariat til orden. Opfordringen går særligt til de politiske partier, der i Folketinget har brugt formuer på saglige udredninger fra bl.a. SFI og Straffelovrådet. Men opfordringen går også til Foreningen for Kønsforskning i Danmark og til Foreningen Sex & Samfund, der ikke kan være tjent med at lægge navn til så grove og stigmatiserende usandheder.

Sexslavehysteri

Opinion
Bo Jensen, Seksualpolitisk Forum, og
Susanne Møller, Sexarbejdernes InteresseOrganisation
Weekendavisen # 28
13. juli 2012

Organisationer og politikere ser det som deres opgave at gøre sexarbejde til et stort problem. Nogle af dem gør alt, hvad de kan, for at gøre trafficking til et større problem, end det i virkeligheden er. Hvis man skal være venlig, kan man sige, at de følger princippet om, at overdrivelse fremmer forståelsen.

Det ville ikke være noget stort problem, hvis bare myndigheder og medier kunne bevare hovedet koldt og stå som garanter for fakta. Men også deres fortælling om trafficking ligner moralsk panik.

De danske myndigheder siger, at en million ofre for trafficking havner i sexindustrien i den rige del af verden hvert år. Danmarks »andel« skulle så være 4.000 ofre. Men de danske myndigheder identificerer kun i snit cirka 50 mulige ofre om året. Begge tal – 1 million på verdensplan og 50 i Danmark – stammer fra Center Mod Menneskehandel.

Hvorfor accepterer man tal, som helt åbenlyst ikke hænger sammen? Ifølge dansk lovgivning kan man straffes med op til ti års fængsel for menneskehandel. Siden 2002 har der været cirka 50 domfældelser, de fleste har fået et par års fængsel, og ingen har fået mere end fire års fængsel. Det betyder, at vi kun har set milde tilfælde i Danmark.

Altså er der intet, der tyder på, at vi har »sexslaver«, som har været udsat for ulovlig tvang eller lignende i Danmark.

Retssagerne afslører, at der ikke er tale om slavehandel, men om almindelige forbrydelser. Den typiske sag handler om en migrant-sexarbejder, som er blevet
hjulpet illegalt til Danmark og har betalt for dyrt for billetten. De, som medierne kalder bagmænd, er typisk andre fattige migranter – en veninde, kollega eller kæreste.

Den svenske forfatter Jan Guillou har sammenlignet hekseprocesserne i Middelalderen og vore dages massehysteri, som pludselig kan gribe en hel befolkning og føre til en epidemi af anklager om pædofili. Anklagerne er så fantasifulde, at hvis man bevarer hovedet koldt, så kan man afvise dem alene, fordi de såkaldte fakta er modsigende og irrationelle. Det kan vi godt gennemskue, når vi har fået sagerne på afstand, men åbenbart ikke, når vi står midt i dem. Først bagefter bliver vi klogere.

Ethvert skolebarn ved, at heksene var almindelige kloge koner, og at de ikke bolede med Fanden. I dag ved vi, at frygten for hvid slavehandel for 100 år siden byggede på fire-fem sager af tvivlsom karakter. Hysteriet mod pædofile mænd i Danmark omkring år 2000 resulterede i 129 anklagede ved domstolene – og kun to af mændene blev dømt.

Lad os lære af historien og forholde os mere skeptisk, kritisk og analyserende til påstandene om millioner af sexslaver.

Når vi køber en avis, er det ikke for at blive påduttet fantasifulde noveller om sex og vold. Vi kræver kritisk, dybdeborende og gennemresearchet journalistik.
Når vi køber en avis, forventer vi at få fakta frem for fiktion. Vi skal ikke løbe med på massehysteriet og fokusere på de fem høns, for derved glemmer vi den lille fjer.

Myndigheder og medier må bevare fokus på den lille fjer – den migrante arbejder, der har været udsat for kriminalitet, for dét problem er alvorligt nok.

Systemet udnytter sexarbejderne

SIO’s kronik i Børsen 4. juli 2012

Det er ti år siden, vi fik en paragraf om menneskehandel. Siden er cirka fem personer om året blevet dømt efter den.

Alle domme indtil nu har været i den milde ende. Mange tror, at menneskehandel er ensbetydende med tvang og slaveri. Sådan er det også i alle ”almindelige” brancher. Men netop for sexarbejde er definitionen en anden, og f.eks. ”anden utilbørlig fremgangsmåde” er nok.

Det er alene derfor, man taler om menneskehandel som et særligt problem i forbindelse med sexarbejde. Mig bekendt er der endnu ingen, der er dømt for at tvinge nogen til at sælge seksuelle tjenester. I praksis fungerer paragraffen som en ekstra rufferiparagraf. Også på den måde, at det ofte er sexarbejdere, der bliver dømt efter den.

Der er heller ingen grund til at tro, at der er mange sager, der ikke bliver opdaget. Efterforskningen er intens, og der er næppe nogen gruppe i samfundet, der bliver mere nøje overvåget med telefonaflytninger, kontroller og så videre, end migrante sexarbejdere.

Alt dette skulle efterlade Center Mod Menneskehandel (CMM) med et budskab, der er både positivt og nemt at formidle: Rygterne om den omfattende og hårde kriminalitet mod migrante sexarbejdere var netop blot rygter. Realiteten er en helt anden og – heldigvis – langt mindre alvorlig.

Men det er ikke, hvad CMM fortæller. Tværtimod beretter de om, at de på et enkelt år identificerer flere ofre for menneskehandel, end domstolene har gjort på ti år.

Tricket er simpelt: CMM har overbevist sig selv om, at de kan kalde en kvinde, der måske er handlet, for ”et identificeret offer for menneskehandel”. Også selv om sagerne praktisk talt aldrig er så stærke, at de kommer for byretten.

Reden International, en kristen, offentligt støttet organisation, som CMM samarbejder med i det såkaldte Mødestedet på Vesterbro, driver den en tand videre. De regner alle, der sætter foden indenfor i Mødestedet, som potentielt handlede.

Desuden overdriver de, hvor mange der bruger Mødestedet. På den baggrund kunne man for en måneds tid siden læse i flere medier, at antallet af potentielt handlede sexarbejdere i København var vokset til ca. 3500 sidste år. Virkeligheden var, at kun cirka 350 kvinder besøgte Mødestedet i 2011. Det var næsten en halvering i forhold til 2010.

Flere uger efter skriverierne offentliggjorde Reden International på sine hjemmeside det, de kalder en ”præcisering af medieomtale”. Men den er formuleret så utydeligt, at ingen udenforstående vil fatte, hvad den handler om. CMM, der officielt driver Mødestedet, kunne med lethed bringe orden i sagen. Men det har de ikke gjort.

CMM er en del af Socialstyrelsen. Det er kun få år siden, styrelsen udgav flere redegørelser om sexarbejde, og deres omgang med videnskabelige undersøgelser dengang får Milena Penkowas arbejder til at se helt hæderlige ud. Mange af fordommene om skadevirkninger ved sexarbejde stammer fra Socialstyrelsen, og det er i nogle tilfælde de selv samme medarbejdere, der i dag sidder i CMM, der har opfundet dem ud af den blå luft.

Reden International er en del af KFUK’s Sociale Arbejde. Det samme er Reden, der arbejder med de få danske sexarbejdere, der stadig er på gaden. I 2010 blev Reden taget i at lave præcis det samme talfup, som Reden International laver i dag.

Derfor kan skiftende ministre og embedsmænd i Socialministeriet ikke sige, at de er i god tro. De ved, at de sender de mange millioner til organisationer, som har en meget lav troværdighed.

Systemet er simpelthen korrupt. Ikke i den forstand, at nogen modtager bestikkelse. Men i den forstand, at det er fordærvet. I den ene ende er der skatteydere, der tror, de betaler til at hjælpe migrante sexarbejdere i nød. I den anden ende er der de migrante sexarbejde selv. Ind imellem er der organisationer, der suger pengene til sig for at varetage egne interesser.

For sexarbejderne har det trods alt den positive konsekvens, at nogle af dem kan få opholdstilladelse, og at de har Mødestedet, hvor de kan få forskellig praktisk hjælp. Men det har også den meget store ulempe, at de i praksis er retsløse.

Almindelige retsregler om f.eks. aftaler, som alle andre nyder godt af, gælder ikke for migrante sexarbejdere. Naturligvis bliver de også engang imellem udsat for forbrydelser eller for udnyttelse. Men systemet ser og anerkender kun menneskehandel. Det er alt eller ingenting.

Man kan kun appellere til regeringen om at rydde op i alt dette. Hellere i dag end i morgen.

Sexarbejdets omfang under finanskrisen

af Bo Jensen, cand.comm. og forfatter til “Sexarbejdets omfang i Danmark” (SiO 2010), med hjælp fra anonyme sexarbejdere og kunder.

———————————————————————————

I rapporten evaluerer vi de nye oplysninger om branchen, som SFI 2011 har bidraget med – og inddrager dem i en ny beregning af branchens størrelse.

Beregningerne viser, at der på et tilfældigt tidspunkt er ca. 2.000 kvinder, som sælger sex i Danmark. Heraf er næsten 2 ud af 3 danske kvinder. Kvinderne arbejder i snit næsten 2 dage om ugen, hvorfor man en gennemsnitlig dag kan træffe 5-600 sexarbejdere på arbejde.

Vi kommer også med et bud på, hvor længe de danske
sexarbejdere bliver i branchen før de stopper. Hvor længe arbejder de og hvor lang tid holder de pauser.

Analysen viser, at de danske sexarbejdere godt selv kan finde ud af at stoppe i faget. Hvert år starter 700 danske kvinder med at sælge sex og 700 stopper igen – af egen kraft.

Dette skal holdes op imod de 46 mio kr. regeringen har afsat til  exit-strategier for sexarbejdere

Vi stiller spørgsmålet, om der i virkeligheden er tale om en moralsk kampagne, uden hold i virkeligheden.

Læs Rapporten

Byd på Gangbangdronningens kunst og støt SIO

Den frække Pro-Mille, kendt både som pornomodel og sexarbejder, har brugt sin lækre krop til anderledes kunstneriske formål.

Hun har malet to billeder med aftryk af hendes bryster og underliv. Malerierne bliver solgt til højestbydende og pengene donerer Pro-Mille til Sexarbejdernes InteresseOrganisation

Byd på kunsten her:
http://www.qxl.dk/pris/erotik/alt-det-andet/diverse/gangbangdronningens-kunst/v/an679494620/

 

Billeder og tale fra 8.marts aktion

http://spoergmig.tsvane.dk/#13

Tale af Eini Carina Grønvold
8. marts-initiativet besluttede i 2008, at de ville demonstrere for et sexkøbsforbud hvert år, indtil det blev indført. Nu står de her for femte gang og trods stor hvervingsindsats er antallet af støtter synligt faldende hvert år.

For 8. marts-initiativet har baseret deres opbakning på et tyndt fundament af falsk dokumentation, løgne og undertrykkelse af sexarbejdernes egne stemmer.

I takt med at SIO voksede sig større og fik formidlet de ting, 8. marts-initiativet så desperat forsøgte at holde ude af billedet, smuldrede initiativets drøm om et luderfrit Danmark.

Befolkningen vil ikke have et sexkøbsforbud.

Sexarbejderne vil ikke have et sexkøbsforbud.

Gad vide, om de overhovedet selv længere kan huske, hvorfor de vil.

En ting er vi enige om: Det er ikke godt nok, som det er nu. Sexarbejdere, der arbejder på klinik, bliver konstant udsat for krænkende razziaer fra Politi og Skat,deres telefondamer anholdes som udspekulerede alfonser, og de står under konstant fare for at blive smidt på gaden, fordi rufferiparagraffen i sin nuværende form totalt forhindrer dem i på lovlig vis at leje lokaler eller samarbejde med f.eks. en telefondame.

Samtidig er forholdene for sexarbejderne på gaden under stigende pres og der bliver ikke gjort noget konstruktivt for at yde relevant støtte og hjælp til de mange migrante sexarbejdere.

Men den grufulde sandhed er, at det, de mennesker derovre står og demonstrerer for lige nu, er MERE undertrykkelse, MERE mørklægning, MERE magt
Hvis de tror, de også demonstrerer for færre sexarbejdere, tager de fejl. Erfaringerne fra Sverige viser klart, at et sexkøbsforbud ikke får antallet af sexarbejdere til at falde.

Et forbud har kun til formål at demonstrere en gruppe menneskers moralske magt over en anden gruppe menneskers “afvigende” adfærd.

Vi har sagt det i fire år nu, og vi siger det igen: Hvis I hjælpe sexarbejderne, så SPØRG sexarbejderne!

 

 

Vidste du at:

VIDSTE DU AT:
• 98% af klinik og escort sexarbejdere er imod en kliminalisering af sexkøb (1)
• 89% af sexarbejderne vil ikke ophøre med sexarbejde ved en kriminalisering. De vil skjule det bedre (2)
• 97% af klinik sexarbejdere har ikke været udsat for vold på arbejdet (3)
• 83% af klinik sexarbejdere oplever ikke at deres grænser bliver overskredet af kunderne (4)
• Der findes ingen dokumentation for, at overgreb i barndommen har betydning for valg af sexarbejde (5)
• 1/3 af klinik sexarbejdere og 40% escort sexarbejdere er over 40 år (6)
• 67% af escort sexarbejdere og 51% af klinik sexarbejdere angiver, at de startede som sexarbejder af seksuel nysgerrighed (7)
• 6 ud af 10 klinik sexarbejdere holder deres sexarbejde hemmeligt, på grund af stigmatisering og frygt for reaktionen fra deres nærmeste (8)
• 94% af klinik sexarbejdere bruger kondom ved alle ydelser de tilbyder (9)
• 67% af escort og 34% klinik sexarbejdere ser salg af sex som en del af deres seksualitet (10)
KILDE: SFI; “PROSTITUTION I DANMARK – EN KORTLÆGNING”, 2011 Link til SFIs undersøgelse
(1)S. 276,    (2) S. 275,    (3) S. 232+297,    (4) S. 225,     (5) S. 294,     (6) S. 97,     (7) S. 165+172+294,    (8) S. 191+299,     (9) S. 222+297,     (10) S. 198.

SIOs kommentar til SFIs undersøgelse
Seksualpolitisk forenings resume af SFIs undersøgelse

 

Nu ved du det, men der er nogle mennesker, som åbenbart stadigvæk ikke ved det på trods af deres intense interesse for vores arbejde og på trods af, at denne viden har ligget tilgængeligt på SFI´s hjemmeside siden sommeren 2011
De kalder sig 8. marts initiativet og på kvindernes kampdag har de tænkt sig at påstå:

At, vores kunder tæver os.

At, kunderne udnytter os når de betaler os for sex.

At, vi kun sælger sex fordi vi er i økonomisk nød, misbrugere, tvunget
af andre, eller lider af falsk bevidsthed som vi kun vågner op af hvis
vi holder op med at sælge sex

At, vi er bange for vores kunder og vores samarbejdspartnere

At, vi ingen uddannelse har

At, vi er vokset op med misbrug og omsorgssvigt

At, vores arbejde er skadeligt både fysisk og psykisk (vi får bl.a
granatchok, koncentrationsbesvær, søvnløshed, paranoia, angst med
mere)

At, trafficking er det samme som frivillig sexarbejde

At, vores arbejde er kvindeundertrykkende

At, sexarbejdere er sådan nogle som samfundet skal redde – om de vil
det eller ej

At, sexarbejdere der kæmper for alle sexarbejderes rettigheder er onde
og usolidariske

At, sexarbejde er det samme som voldtægt

 

Luderloppemarked d. 3 marts

I anledning af International sexarbejder rettigheds dag afholder vi et luderloppemarked lørdag d. 3 marts på Mojo blues bar

Overskuddet går til SIO, så vi fortsat kan aktionere mod diskriminationen mod sexarbejdere.

Blandt læder, lak og andre luder-effekter, vil I også kunne læse vores seneste udgivelse, en vejledning for sexarbejdere ved Skat og Politi’s razziar. I vil få mulighed for at tale med sexarbejdere fra SIO, hører om SIOs formål og argumenter for at også sexarbejdere skal have lov til at beskytte sig selv på arbejdsmarkedet.

Teatergruppen “Cookies med boobies”, kommer og optræder med sange fra Kødkarrusellen, baren i Mojo Blues bar vil være åben.

Her får du for en gangs skyld lov til at forhandle om prisen og at tage dit køb med hjem til evigt eje. Gør et forrygende og frækt fund på årets sjoveste loppemarked. Noget er brugt, noget er nyt, det meste er sexet – f.eks. erotiske kostumer, pikante beklædningsgenstande, labre sko, store tasker, smykker, sexlegetøj, film og meget meget mere. Er du heldig får du tingenes historie med til samme pris.

Dato: Lørdag d. 3. marts

Sted: Mojo blues Bar – Løngangstræde 21C 1468 København K

Tid: fra 12:00 til 17:00

Ca Menu:
12:00. Åbningstale ved Susanne Møller, forkvinde i SIO.
12:15: Optræden ved Teatergruppen “Cookies med boobies”
12:35: Loppemarked, hvor sexarbejdere og støtter sælger brugte, donerede genstande og tøj til fordel for SIOs arbejde.
17:00: Slut med loppemarked.