PRESSEMEDDELELSE: Det er fanatisme, når regeringspartierne vil forhindre handicappede i at købe sex

Regeringspartiernes ligestillingsordførere har nået et nyt lavpunkt, når de vil hindre kommunalt plejepersonale i at hjælpe handicappede til kontakt med en sexarbejder. Ordførerne holder sig ikke tilbage for at udnytte handicappede, med den hensigt at ramme sexarbejdere.

Tilmed lyver ordførerne om baggrunden. Når den radikale Sofie Carsten Nielsen i TV-avisen den 23. januar siger, at ”prostitution er skadeligt”, viser det, at hun enten ikke har sat sig ind i forskningen om vores erhverv, eller at hun er ligeglad med f.eks. Servicestyrelsens konklusion om, at der ikke er dokumentation for særlige skadevirkninger ved sexarbejde.

Socialdemokraten Rasmus Horn Langhoff, der i samme indslag er vist, mens han læser SFI’s store forskningsrapport fra 2011, ”Prostitution i Danmark”, må have lagt et Anders And-blad ind i rapporten, mens der blev filmet til tv.

For sexarbejdere er handicappede på plejehjem kun en lille kundegruppe, så økonomisk rammer tiltaget ikke os hårdt.  Men det viser, hvor fanatiske visse politikere i regeringspartierne er blevet omkring sexarbejde. Det er ikke lykkedes dem at gennemføre en kriminalisering, og i deres frustration vil de træde på alt og alle for at nå målet om at genere os.

Hvis socialminister Karen Hækkerup ændrer på vejledningen, vil vi opfordre det kommunale plejepersonale til at vise det ansvar, som politikerne blæser på. Vi opfordrer ikke nogen til at bryde regler, men en vejledning er netop kun vejledende.

Kontakt
Susanne Møller
Talskvinde, Sexarbejdernes IntersseOrganisation
Tlf. 501 501 60

WHAT’S THE COST OF A RUMOUR?

Hver gang der har været en større fodbold begivenhed et eller andet sted i verden, har sexkøbs modstandere grebet lejligheden til agiterer mod sexarbejde. De har gjort det ved at kæde fodbold begivenheden, sexarbejde og menneskehandel sammen i en pærevælling af direkte løgne, myter og fantasier.

Hver eneste gang er deres kampagner blevet afsløret som det store bluffnummer det er:

Læs denne seneste rapport:
WHAT’S THE COST OF A RUMOUR?
A guide to sorting out the myths and the facts about sporting events and trafficking
2011 Global Alliance Against Traffic in Women (GAATW).
http://www.s-i-o.dk/tekst/WhatstheCostofaRumour.pdf

Læs også seksualpolitisk forums Pressemeddelelse fra  juli 2010 med masser af link til artikler og undersøgelser der afslører sexkøbsmodstandernes totale mangel på saglighed:
http://www.seksualpolitik.dk/presse-fodbold.html

På trods af alle disse artikler, undersøgelser og rapporter der gang på gang dokumenterer, at sexarbejde og fodbold simpelthen IKKE har noget med hinanden at gøre, har 8 marts initiativet, igen igen, udsendt en pressemeddelelse hvor de trutter i skræmmehornet og advarer imod at EM-slutrunden i herrefodbold juni 2012 skulle betyde at flere mænd vil købe sex: http://www.8marts.dk/upl/11541/Pressemeddelelsefra8.martsinitiativetProstitutionDBUbrlggeprespUEFA.pdf

8 marts initiativet puster til myter og fordomme. Det kunne være forfriskende hvis de en eller anden dag ville benytte sig af argumenter der ikke allerede er skudt ned tusinde af gange tidligere

International Day to End Violence Against Sex Workers

Lørdag d 17/12   kl 12:00 på Kongens Nytorv markerer vi “International Day to End Violence Against Sex Workers ”

Dagen bliver markeret af tusinder af sexarbejdere i sexarbejderorganisationer over hele verden.

I Danmark protesterer vi over politiets seneste aktioner mod vores klinikker, hvor klinikejere og telefondamer arresteres og almindelige sexarbejdere forfølges. Det skaber lige præcis den angst og utryghed, som politikerne påstår, de vil beskytte os imod. I sidste ende kan det resultere i, at vi mister den sikkerhed som klinikkerne udgør.

De sexarbejdere og klinikker, der bliver forfulgt, er registreret hos Skat, og har hele tiden været det. Pludselig en dag får de at vide, at de er kriminelle – selv om loven er, som den hele tiden har været!

Politiet og Skat gennemfører aktioner, hvor sexarbejdere, klinikejere og telefondamer bliver nægtet de mest fundamentale borgerrettigheder.Det er f.eks., når politi foretager deres egen efterforskning selv om de kun har bemyndigelse til at beskytte Skat. Dermed mister vi reelt retten til at påberåbe os retsplejelovens paragraf 750. Det er, når de på deres egne kontrolaktioner truer telefondamer og sigter dem for samme forbrydelse, som 5 telefondamer netop er blevet frikendt for. Det er, når de pludselig begynder at håndhæve en lov om, at det er en forbrydelse at holde bordel – selvom bordellerne har ligget der i årevis, politiet selv er kommet der jævnligt på “tryghedsbesøg, og Skattevæsnet stempler dem som lovlige virksomheder – det handler om borgerens mulighed for at regne ud hvornår de holder sig inden for lovens rammer og hvornår de overskrider den.

Lige nu er det ulovligt at holde bordel, selvom det er lovligt at sexarbejde. Hvis man vil beskytte sexarbejderne, så giv os lovlige og regulerede arbejdssteder.

Det handler om sexarbejdernes sikkerhed.

Som almindelig borger må man også overveje, om man ønsker et land, hvor man rundt omkring kan finde diskrete massageklinikker med ordentlige forhold, eller et land, hvor politi og andre myndigheder bliver sat til at forfølge og straffe uskyldige mennesker?

Politiet har nedsat en ”task force mod prostitution og kvindehandel”.

Altså sidestilles frivilligt salg af sex med en forbrydelse. Men det er fuldt lovligt at sælge sex i Danmark. Det lykkedes IKKE SF og Socialdemokraterne at få flertal for et forbud. Måske fordi almindelige mennesker godt ved, at det ikke nytter noget at straffe og undertrykke dem, man påstår at ville hjælpe.

Derfor har politiet ingen ret til at bekæmpe sexarbejdere. Også politiet skal følge loven!
Mange af dem, der er blevet fængslet de seneste uger, vil blive løsladt igen uden dom. Regeringen, som i sidste ende er dem der bemyndiger politiet,  må vide, at det er uskyldige, de forfølger lige nu.

Uanset hvad du i øvrigt mener om sexarbejde – så støt vores kamp for rettigheder. Når mennesker, uanset erhverv, på så grov vis frakendes deres mest basale rettigheder, er det noget, der ved kommer os alle.

——————————————————-

Foto: Torben Svane

Se flere foto fra aktionen  HER

Uvidenhed

Ligestillingsminister Manu Sareen og Ole Thomsen fra Center Mod Menneskehandel er ude med den løftede pegefinger mod sexarbejdernes kunder.

I en undersøgelse fra YouGov er danske mænd blevet spurgt: Ville det afholde dig fra at gå til prostitueret, hvis du vidste, at hun kunne være offer for menneskehandel? Til det spørgsmål har 75 procent sagt ja. Resten har enten svaret ‘nej’, ‘måske’, ‘ved ikke’ eller ‘hverken eller’.

Det får Manu Sareen til at mene, at ”danske mænd ved for lidt om kvindehandel”. For som han siger: ”Det er helt vildt, at vi stadig har slaveri”.

Men måske er det Manu Sareen, der ved for lidt om kvindehandel. For de fleste ofre for kvindehandel er ikke slaver. De er udenlandske sexarbejdere, som frivilligt ønsker at arbejde i Danmark, men som har været ofre for en forbrydelse på deres vej hertil.

De sidste 4 år har Center Mod Menneskehandel mødt 183 formodet ofre for menneskehandel i Danmark. Af dem er nogle få bragt til Danmark mod deres vilje. Der findes ikke tal for, hvor mange af de 183 personer, der tvinges til at sælge sex, men det er meget, meget få.

Derfor er det fornuftige svar på YouGovs spørgsmål vel ”måske”. For det er uacceptabelt at købe sex af en kvinde, som er tvunget. Men der er intet i vejen for at købe sex af en udenlandsk sexarbejder, som er her i landet frivilligt. Uanset om hun er blevet snydt af de mennesker, der har hjulpet hende hertil eller ej.

Så når Ole Thomsen fra Center Mod Menneskehandel siger, at det skal gøres tydeligere, hvad disse kvinder har været udsat for – så er vi helt enige.

No bad whores – just bad laws

I forbindelse med de to aktioner for nogle dage siden (link1 + link2) har politiet anholdt alle de telefondamer som har forbindelse til stederne og fortalt dem at de vil sigte dem for medvirken til rufferi.
Dette må have formålet at skræmme telefondamerne til at tale om klinikejerne så politiet lettere kan få dem dømt.

Politiet ved godt, at en tidligere sag mod telefondamer, endte med frifindelse  (sagen blev ikke anket)
Det afgørende punkt var, at : »Retten frifandt dem, fordi man mente, at telefonpigerne var blevet aflønnet direkte af de prostituerede og ikke af bordelmutter«

Dette er fremgangs måden på stort set alle klinikker, så hvis man ikke bliver presset til at sige noget andet er sigtelserne, efter vores vurdering, blot politiets trusler og chikane.

SIO mener, at de gældende rufferiparagraffer forhindre sexarbejdere i at kunne leje lokaler af lovlige og regulerede udlejere. Sexarbejdere holdes uden for den lovgivning der beskytter andre lejere. At straffe udlejere for alligevel at leje lokaler ud til os, beskytter ikke sexarbejdere, tværtimod vil lukningen af klinikker gøre os mere sårbare. SFI undersøgelsen (side 232) fra i sommers viste meget tydeligt, at netop klinikkerne (hvor de fleste sexarbejdere befinder sig) var meget sikre steder for sexarbejdere at arbejde.

Børsen: Lyt til sexarbejdernes erfaringer – Skat

Børsen, Opinion side 3
torsdag den 21 juli 2011
af Susanne Møller, talskvinde for Sexarbejdernes Interesse-organisation (SiO)

Skat har igen i år været på Roskilde-festival. Ikke for at feste eller at høre musik. Men overraskende nok heller ikke for at inddrive skatter. Formålet var at finde ulovligheder i al almindelighed.

Flere medier skrev om, hvordan Skat fandt sociale bedragere, indkradsede gæld til det offentlige og afslørede udlændinge uden arbejdstilladelse i festivalens boder.

Ofte, når politikerne skal vise handlekraft og gribe ind over for et eller andet, er det Skat, der bliver sat til at gøre det i praksis. Mange virksomheder kender Skat fra deres kontrolbesøg. Men ingen kender dem bedre end os sexarbejdere. Hvis der er nogen, politikerne gerne vil vise handlekraft over for, så er det i al beskedenhed os.

Derfor har SIO været nødt til at sætte sig ind i reglerne for Skats kontrolbesøg, og jeg tror, at mange andre brancher kan gøre brug af vores erfaringer.

Vigtigst er ikke at være alt for autoritetstro overfor Skat. De arbejder i en juridisk gråzone og Skat kan ikke selv finde ud af den jungle af regler, der regulerer deres besøg.

Skat har brug for at blive udfordret både på det moralske og på det juridiske. Den udfordring skal komme nedefra – fra virksomhederne.

Lidt forklaring først: Når rufferi er forbudt, må man ikke tjene penge på andres sexarbejde. Oprindeligt var meningen vistnok, at man anså os for så svage, at vi ville blive udnyttet af arbejdsgivere. Men konsekvensen er, at hver enkelt sexarbejder skal have sin egen virksomhed, med alt hvad det indebærer af registrering, afregning af moms og så videre. Det gælder alle, også den rumænske kvinde, der trækker i Skelbækgade.

Som virksomheder betragtet er vi i fokus hos Skat. Det er en politisk beslutning, og den bliver tilsyneladende fornyet hvert år, selv om det har vist sig at være en myte, at sort arbejde og snyd med moms er særligt udbredt i vores branche.

Det er så heller ikke skat og moms, der er den egentlige årsag til, at vi bliver kontrolleret så meget. Årsagen er i stedet, at politiet kommer med på disse kontrolbesøg, og de håber på den måde at finde nogle af de meget omtalte bagmænd.

Politiet skal have en ransagelseskendelse, hvis de vil have adgang til en virksomhed. Sådan én kan de ikke få, men det mener de helller ikke, de behøver, når de kan komme ind under dække af at skulle beskytte Skats medarbejdere.

Det er nok specielt for os, at det er hårde straffelovsovertrædelser, kontrolbesøgene reelt handler om. I de fleste brancher – som f.eks. Roskilde-festivalen – handler det “kun” om manglende arbejdstilladelser og socialt bedrageri.

Men stadigvæk er der regler, Skat skal overholde. F.eks. har man som virksomhedsejer ret til at få råd og vejledning udefra under et kontrolbesøg. Men i en konkret sag, hvor SIO har klaget, vidste Skats medarbejder ikke, at sexarbejderen havde lov til at ringe til os. Derfor nægtede han hende at foretage opkaldet. Klageforløbet har vist, at hans chefer – ja end ikke direktøren for Indsats i Skat Syddanmark – kendte loven på dette område.

På baggrund af vores klage har Skatteministeriet gjort samtlige skatteregioner opmærksom på reglerne, både i forhold til at efterforske straffelovsovertrædelser og i forhold til at tillade virksomhederne at lade sig repræsentere af andre under kontrolbesøg.

Det er tungt og besværligt at klage til myndigheder. Man skal sætte sig ind i loven, og man skal have fakta på plads. Man skal også indstille sig på, at den første klage rutinemæssigt bliver afvist. Det er i ankeinstanserne, at det begynder at rykke.

Men vores eksempel viser, at det nytter i sidste ende. Især når myndigheden er Skat. Der er heldigvis også mange gode ting at sige om Skat, bl.a. har de ansat en retssikkerhedschef, der arbejder seriøst.

SIO vil opfordre andre brancheorganisationer og virksomheder til at klage, hvis der er mistanke om, at kontrolbesøg er helt eller delvist ulovlige. Ikke for at chikanere Skat, men for at dyrke deres gode sider, når nu politikerne ikke vil.

Vi har netop udarbejdet en folder, der skal informere både vores medlemmer og Skats medarbejdere om reglerne ved kontroller, og denne folder sender vi gerne til interesserede.
Skats medarbejdere er som regel flinke og hjælpsomme, når man ringer for at få vejledning. Det rigtigt sørgelige er, at så mange problemer kunne løses helt stilfærdigt, hvis det bare var det, man koncentrerede sig om.
Vi har ikke nogen indvendinger mod selve det, at vi bliver kontrolleret. Men vi efterlyser, at Skat koncentrerer sig om skat.
Bare et eksempel: For den rumænske kvinde i Skelbækgade findes der faktisk ikke nogen blanket hun kan registrere sig på. I hvert fald ikke, hvis hun er her i kort tid, og ikke når at tjene så meget, at hun skal afregne moms. Standardblanketten for udlændinge på kort ophold i Danmark handler kun om lønmodtagere, og Skat har ikke taget højde for, at sexarbejdere skal være selvstændigt erhvervsdrivende.

Det er en lille ting, men det ville gøre det hele så meget nemmere, hvis Skat koncentrerede sig om at gøre det nemt at overholde skattelovene.

SIOs kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde

“Nothing about us – without us”

SFI-rapporten viser efter vores opfattelse, at sexarbejderorganisationers internationale moto er mere end blot et slagord – også her i Danmark. Det er konkret virkelighed, som politikere og medier er nødt til at forholde sig til.
SFI beskriver selv debatten om sexarbejde som meget polariseret. Vi går ud fra, at SIO bliver betragtet som en af polerne. Andre poler kunne være dem, der arbejder for en kriminalisering, og de offentlige organisationer, der arbejder ud fra den officielle, danske politik om, at sexarbejde er et socialt problem.

I begrebet polarisering ligger vel, at man forventer, at virkeligheden ligger et sted mellem de oplysninger, der kommer fra de forskellige poler. Men det er ikke nogen naturlov, at det er sådan. Det kan godt være en pol, der har ret, mens de andre tager fejl.

I SIO vil vi opfordre til, at man sammenholder den viden, man nu kan læse om i rapporten, med de udsagn, man har kunnet høre i debatten, og at man på den baggrund tager stilling til, hvem der har troværdighed.

Hent SIOs kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde her:

Sexarbejdere og transkønnede kræver respekt og rettigheder – NU !!!

Sexarbejdere og transkønnede kræver respekt og rettigheder – NU !!!

Sexarbejdere og transpersoner inviterer til demonstration for at protestere mod 8.marts-initiativets konference “Grosse Freiheit?” !
Vi mødes på Rådhuspladsen, og går derfra til selve konferencen som finder sted på Islands Brygge 18.
De mest yderligtgående sexkøbsforbudstilhængere er inviteret til at deltage som oplægsholdere, og udover bl.a en extremfeministisk gruppe, “Ottar” fra Norge, har 8.marts-initiativet inviteret Julie Bindel og Janice G.Raymond som er internationalt kendte extreme transfober.
Det gælder for både arrangører og alle de indbudte gæster, at de på ingen måde kommunikerer med hverken sexarbejdere eller transpersoner, men udelukkende taler om dem.
Når de overhovedet ikke nævner transpersoner og mænd i deres voldsomme angreb på sexarbejde, selvom mænd og transpersoner også sexarbejder, så er det fordi, at deres argumenter falder til jorden, hvis de skal nuancere tingene.
De betrager udelukkende sexarbejde som cismænds vold mod og udnyttelse af ciskvinder! Sexarbejderne plejer at deltage som gæster, til sexkøbsforbudskonferencer, for i det mindste at få et minimum af taletid fra salen under debatterne, men denne gang vælger de at stå udenfor og demonstrere sammen med transpersoner, sexarbejdende transpersoner, LGB og heterosexuelle sexarbejdere og ditto allierede og sympatisører.

Vi står der for at protestere mod hele konferencen som bidrager til stigmatisering af sexarbejderne, og mod tilstedeværelsen af de to extreme tranfober, Bindel og Raymond.

Vi protesterer også mod de deltagende politikere fra S, SF og Enhedslisten, som åbenbart kritikløst allierer sig med extremfeminister, ækle transfober og desuden reproducerer løgne og myter om sexarbejdet, for at få deres forbudspolitik om sexarbejde gennemført.Sexarbejdere af alle køn siger:

NEJ til transfobi, radikalfeminisme, stigmatisering, signal-og forbudspolitik !
JA til sociale tiltag til dem som har behov !
Vi kræver respekt og rettigheder – NU !!!

Demoindkaldere: SIO ( Sexarbejdernes Interesse Organisation ), TransAction og LS ( Libertære Socialister )