Lovgivningen i dag

Der findes i dag ikke nogen lov, der regulerer sexarbejde. Det nærmeste, man kommer, er nogle sætninger i bemærkningerne til den lov fra 1999, der betød, at det ikke længere skulle være kriminelt at købe eller sælge sex:

”Den foreslåede afkriminalisering af prostitution m.v. har således alene til formål at markere, at prostitution i sig selv ikke bør anses som en kriminel aktivitet. Prostitution er derimod både et udtryk for og årsag til sociale problemer, som bedst løses i det socialpolitiske regi. Afkriminaliseringen skal ikke indebære, at prostitution i øvrigt anses som et lovligt erhverv. Det præciseres derfor i lovforslaget, at afkriminaliseringen ikke ændrer ved de prostitueredes stilling i henhold til anden lovgivning.”

Det er på grund af disse sætninger, at sexarbejdere i dag ikke har ret til at melde sig ind i en a-kasse, ikke kan stifte et selskab, ikke kan indgå i et aftaleforhold om vores erhverv og så videre.

Det er svært at forstå. Men sexarbejde er altså ikke et ulovligt erhverv. Det har bare ikke de rettigheder, som erhvervslove og sociale love giver andre faggrupper.
Formuleringen om det sociale problem bliver ofte tolket på den måde, at sexarbejde ikke er noget erhverv i det hele taget. Men det er det, både ifølge ordbogen (”beskæftigelse, næringsvej”) og ifølge loven. Sexarbejdere skal nemlig afregne moms, og det skal, ifølge momsloven, kun de, der tilbyder “erhvervsmæssig levering af varer og ydelser”.

Derimod er det et ulovligt erhverv at bedrive rufferi. Det fremgår af straffelovens paragraf 228 og 229. Det er ikke i sig selv ulovligt at tjene penge på andres salg af sex, f.eks. ved at udleje værelser eller at bringe betalte annoncer fra sexarbejdere. Men retspraksis viser, at det er ulovligt, hvis man samtidig på mindste måde hjælper med at organisere sexarbejderens virksomhed, eller hvis man tager en uforholdsmæssig høj pris for sine ydelser til en sexarbejder.

Omvendt har Skat i en række tilfælde vurderet, at en bordelejers lejeindtægt var ansat for lavt. Det vil sige, at det i praksis er ulovligt at tage både for høj og for lav leje fra en sexarbejder. Ingen kan sige præcist, hvad de forskellige myndigheder anser for den ”rigtige” leje, og de er heller ikke nødvendigvis enige om det.

SIO’s forslag

Hensigten med den lovgivning, vi foreslår, er, at en sexarbejder skal have de samme rettigheder som andre selvstændige erhvervsdrivende.

Vores forslag går på:
• At afskaffe rufferiparagrafferne i straffeloven.
• At vedtage en ny lov, der ikke siger andet, end at man ikke kan foretage ansættelse af en person med henblik på, at denne skal udføre seksuelle tjenester over for tredjepart.
• At man i forbindelse med disse lovændringer skriver i bemærkningerne, at sexarbejde fra nu af SKAL anses som lovligt i forhold til al lovgivning.

Vores forslag vil betyde, at sexarbejdere får samme rettigheder og pligter i forhold til loven, med undtagelse af, at f.eks. sexklubber og bordeller ikke kan ansætte os, og at vi altså heller ikke kan indgå en ansættelseskontrakt.

Vi opfatter dette som den eneste særregel, der er relevant for vores erhverv. Der følger en række goder med, når man indgår en ansættelseskontrakt, men på den anden side er der også pligter, som for eksempel at man ikke kan sige op med øjeblikkelig varsel. Det er netop muligheden for at stoppe uden varsel, samt den suveræne ret til at bestemme hvilke ydelser man tilbyder, og hvilke kunder man afviser, vi ønsker, at enhver sexarbejder skal have.

Samtidig vil reglen betyde, at branchen fortsat består af enkeltmandsvirksomheder.

Endelig vil reglen betyde, at man kan bruge straffelovens bestemmelser om f.eks. ulovlig tvang, hvis nogen misbruger magt eller et afhængighedsforhold for at få en person til at virke som sexarbejder i f.eks. en klub, ud over det, som personen selv ønsker.

I kraft af denne beskyttelse er der ikke længere brug for nogen særskilt rufferiparagraf, som heller ikke i dag generelt har til hensigt at beskytte sexarbejdere, men blot at kriminalisere forholdet til vores samarbejdspartnere.

Praktiske konsekvenser

Inden for den lovgivningsramme, som SIO foreslår, vil der være fuld frihed for den enkelte sexarbejder til at indrette sig, som han eller hun vil – hvad enten han eller hun ønsker at arbejde alene, i et samarbejde med andre sexarbejdere, eller som lejer af faciliteter, f.eks. i et bordel. Det vil sige, at branchen i store træk vil være indrettet som i dag, blot så vores samarbejdspartnerne ikke behøver frygte, at de uden at tilstræbe det begår en kriminel handling.

Sexarbejdere vil frit kunne indgå aftaler med samarbejdspartnere. Samarbejdspartnere kan ansættes, men en sexarbejder kan ikke. En ansættelseskontrakt om ansættelse med henblik på at vedkommende skal sælge sex, vil ikke have juridisk gyldighed.

Aftalerne vil være omfattet af de almindelige regler i bl.a. aftaleloven og erhvervslejeloven. Det vil også give den beskyttelse, der i retspraksis ligger af den svage part i et aftaleforhold, og i den pligt en erhvervsdrivende har til at give sine kunder rimelige oplysninger af betydning for aftalen.

Arbejdsmiljøloven vil komme til at gælde for bordeller og lignende virksomheder.

I lighed med praksis for andre erhverv vil det være muligt at fradømme f.eks. en bordelejer, der har handlet uforsvarligt, retten til at drive bordel i fremtiden.

Der er intet i branchens tradition, der tilsiger, at det er relevant med forudgående godkendelser, hverken af bordeller eller af den enkelte persons ret til at virke som sexarbejder. Derfor skal der ikke indføres licensordninger, som i praksis blot vil være en delvis kriminalisering – nemlig af dem, som af den ene eller anden grund ikke bevilges licenser – og som vil have alle kriminaliseringens negative konsekvenser.

Sociale tiltag

Den sociale indsats skal som hovedregel ikke være rettet specifikt mod sexarbejdere, men skal tværtimod have som målsætning at inkludere os i generelle sociale systemer.

Med SIO’s forslag vil sexarbejdere kunne blive eller opretholde medlemskab af a-kasse, og derigennem som alle andre få hjælp ved ønske om efteruddannelse eller andre tiltag, der sigter mod at skifte erhverv.

Comments are closed.