Referat fra deltagelse i COST ACTION PROSPOL CONFERENCE ON ‘DISPLACING SEX FOR SALE’ (trækker vejret dybt) i København marts 2017

Jeanett Bjønness og Marlene Spanger inviterede SIO til konference.

Konferencen er arrangeret af et europæisk netværk med mere end 40 forskere fra 24 forskellige lande. European COST Action network Prospol (Comparing European Prostitution Policies: Understanding Scales and Cultures of Governance’ www.prospol.eu og dette var den 4 og sidste konference

Her
kan man se nogle billeder fra konferencen 
og her er programmet 

Gennem de 3 dage konferencen varede var der mere end 30 forskellige “Panel Sessions” og hver af de her Sessions havde 3-4 oplægsholdere med hver deres studie som de fremlagde. Så altså, ca 100 forskellige fremlæggelser + de 4-5 større foredrag hvor alle deltog.

En kort introduktion til oplæggene kan læses her

Titlerne på de forskellige oplæg var enormt tunge som for eksempel: “Individualization ping pong across the abolitionism/sex work divide: debating labour conditions in the German sex industry” eller “Assemblies, Assemblages and On-street Prostitution: Exploring the Material Affects of Engagement and Support Orders” Nogle ords betydning kunne man gætte sig til andre andre burde man nok have slået op

Den første dag deltog SIO i den session der hed “Trouble making”

Der blev debatteret “the unspoken” – når sexarbejderne som forskeren interviewer tydeligvis ikke har det godt med deres arbejde – hvordan præsenterer forskeren det uden at producerer “food for the enemy” altså skyts til folk der ønsker en kriminalisering

Den tyske model blev præsenteret. Hvordan de er gået fra næsten ingen regler at have og over til at uddelegerer ansvars området til de forskellige tyske regioner – som så har produceret en hel masse regler

Torsdag deltog SIO i 2 Panel sessions inden frokost hvorefter en ny bog “Sexworkers speak – Who listens?” blev præsenteret
Den er
ikke læst endnu – men er printet og ligger klar ?

Bagefter var der et fælles foredrag med forskeren Kimberly Kay Hoang fra Chicago universitet – der gennem forskning i Taiwanske værtinder (en slags sexarbejdere) kunne sige noget om den skjulte økonomi i den globale sexindustri.

Herefter var det ud til Christiansborg hvor der skulle være en paneldebat med overskriften “Is there a Nordic Model? Seen from Danish and Swedish Perspektive.” SIO holdt 5 min. oplæg,  Gadejuristen holdt oplæg, en fra Reden international  og 3 fra Sverige, den ene fra Rose Alliance.
Det var mere en præsentation af de forskellige organisationer end det var en egentlig debat.

Fredag hed første session  “Subject-objekt relations in the studie of sex work” og den sidste session hed “Mobilisation of sex workers rights“ –  langt den bedste session. Det var bl.a med Luca Stevenson som er formand for ICRSE som SIO også er medlem af.

Imellem de 2 sessioner var der et fælles foredrag af Scott Cunningham, en økonom, der ved hjælp af en masse grafer og udregninger kunne vise hvor fatalt det har været for amerikanske sexarbejdere at online annonceringssteder som backpage.com og Craigslist blev tvunget til at lukke den sektion hvor sexarbejdere kunne annoncerer.

Det hele sluttede med en fælles “rundbords” debat hvor Phil Hubbard, Jens Rydstrom, Marlene Spanger, Luca Stevenson og Marjan Wijers præsenterede afsluttende bemærkninger.

Jens Rydstrom er en svensk forsker som bl.a har udgivet og interesseret sig for emner omkring handicap og seksualitet (sammen med Don Kulick) Han har for Prospol lavet en historisk undersøgelse Scandinavian sex workers’ organisations: Social movements in changing landscapes” som sammenligner sexarbejder organisationer i Sverige, Danmark og Norge fra 1970 og frem til nutiden. SIO blevet interviewet af ham.  Undersøgelsen er endnu ikke udgivet. I hans tale fremhævede han, at det var vigtigt ikke at dæmoniserer de mennesker der går ind for en kriminalisering.

Luca Stevenson sagde det, som mange sexarbejder-aktivister havde tænkt gennem hele konferencen. Alt denne gode og grundige viden og så er den gemt bag universitets og forsker sprog, præsenteret på, for udenforstående, lukkede konferencer

Der er blevet produceret fantastisk viden som vi har hårdt brug for i en debat der er så styret af følelser.  En viden der er produceret af mennesker, der fanatisk forsøger at være neutrale i den politiske debat. Måske er det ønsket om at være neutrale der gør, at de gemmer sig?

Sexarbejdere har brug for den viden, men den er utilgængelig. Befolkningen har også brug for den viden for de bliver ustandseligt spurgt om hvad de mener om emnet og særligt politikerne har brug for den viden hvis de vil lovgive på området.

Luca Stevenson argumenterede for, at forskerne, som jo bruger sexarbejdere i deres undersøgelser, har en forpligtigelse til at lade deres resultater blive tilgængelig for sexarbejdere.