Sexarbejdere i alle EU-lande forener sig

Det indre sexmarked: Prostituerede i EU vil have status som sexarbejdere.
De har ikke haft meget medvind, men nu prøver de gennem EU.

POLITIKEN, LØRDAG 30. JANUAR 2010
af JENS BOSTRUP, EUROPAREDAKTØR
jens.bostrup@pol.dk

Prostituerede og andre sexarbejdere har organiseret sig på europæisk plan og slår nu et slag for at få branchen anerkendt på EU-niveau. Sexarbejderne er ekstremt mobile, og nu ønsker de status som vandrende arbejdskraft med krav på opholds- og arbejdstilladelse og adgang til sociale ydelser, bolig og sundhedsvæsen.

»Sexbranchen er i de senere år blevet internationaliseret i en grad, så det ikke længere giver mening at regulere markedet nationalt«, forklarer Licia Brussa, koordinator for Tampep-netværket, en blanding af sexarbejdernes nationale interesseorganisationer og sociale myndigheder i Europa.

Licia Brussa er pennefører på netværkets rapport om ’Sexarbejde, migration og sundhed’, der er udarbejdet med støtte fra EU-kommissionen. Rapporten viser, at omkring 65 procent af sexarbejderne i de vesteuropæiske lande er udlændinge, og at de i stadig stigende grad kommer fra øst- og centraleuropæiske lande som Rumænien og Bulgarien.

Selv om prostitution er lovlig, må de udenlandske sexarbejdere mange steder arbejde illegalt, ofte under jorden i kriminelle miljøer uden adgang til samfundets beskyttelse. På baggrund af rapporten,
der er udgivet med støtte fra EU-kommissionen, mener sexarbejdernes europæiske netværk, at de efterhånden har krav på den beskyttelse, som andre vandrende arbejdstagere i EU nyder godt af.

»EU har skrappe regler for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, når det gælder fabrikker og andre arbejdspladser. Sexarbejderne har da ikke mindre behov for en tryg og sikker arbejdsplads«, siger Licia Brussa.

EU er netop ved at udstyre borgerne med patientrettigheder på tværs af grænserne, og en af de kedelige erhvervsrisici ved sexarbejde er kønssygdomme og hiv/aids, påpeger Licia Brussa.

»Ved at tvinge kvinderne til at indgå aftaler og gennemføre forretningerne udendørs, og måske ligefrem i skjul, bliver kvinderne mere sårbare, og det bliver vanskeligere for dem at
insistere på, at der bruges kondom. Nogle steder beslaglægger politiet ligefrem kvindernes kondomer. Det er fuldstændig vanvittigt«, siger Licia Brussa.

Men er prostitution i det væsentlige et socialt eller moralsk spørgsmål, der skal håndteres nationalt?
»Når to voksne mennesker indgår en lovlig aftale om sex for penge, så er der tale om en økonomisk transaktion. Det foregår så ofte, at der er tale om et ret stort marked. Og det er netop ved at bruge den
økonomiske logik, at vi kan håndtere de sociale problemer«, siger Licia Brussa.

Som i alle andre brancher er der omkostninger til ’overhead’, f.eks. leje af lokaler, administration og de ansattes sikkerhed,
der kræver en organisation uden om den centrale ydelse. I øjeblikket varetages disse funktioner af alfonser og straffes som rufferi.

Kvinderne presses ud i kriminelle miljøer, hvor de er meget udsat. Men hvis det var lovligt, kunne funktionen skifte karakter, og man ville få nogle pæne og ordentlige forretningsbestyrere.
»Det handler om at bruge markedsmekanismerne og den økonomiske logik til at sikre sunde og trygge vilkår for kvinderne«, forklarer Licia Brussa.

Vibeke Lenskjold fra Reden International arbejder dagligt med at redde prostituerede ud af en utålelig tilværelse. Hun kan slet ikke genkende billedet af de østeuropæiske kvinder, der frivilligt rejser herop for at tjene penge, med den virkelighed, hun møder på gaden.

»Man kan ikke være bekendt at fremstille kvinderne på den måde. Langt de fleste er handlet på kryds og tværs, og jeg møder ikke nogen, der er kommet af sig selv. Vi opfordrer dem altid til at samarbejde med myndighederne, men de er bange for bagmændene«, siger Vibeke Lenskjold. Hun mener, det vil være helt forkert at blåstemple branchen ved at anerkende sexarbejde som et egentligt erhverv.

»Ville du lade dine børn arbejde i den branche? Når man ser det på den måde, så tror jeg ikke, der er ret mange, der vil anerkende det som et arbejde på linje med så mange andre«, siger Vibeke Lenskjold.

Servicestyrelsen under Indenrigs- og Socialministeriet er en del af Tampep-netværket og har bidraget til rapporten med oplysninger om danske forhold.

Her lyder vurderingen, at ofrene for menneskehandel udgør et mindretal blandt de udenlandske prostituerede.

»Men det er vanskeligt at gøre op, blandt andet fordi overgangen kan være flydende, og fordi de enkelte kvinder kan flytte sig fra den ene gruppe til den anden«, siger konsulent Ann Maskell i Servicestyrelsen.

EU-kommissionen har ingen aktuelle planer om at tage sexarbejdernes vilkår op på europæisk niveau, oplyser en talsmand for kommissionen.

Fakta

UDLANDSKE SEXARBEJDERE
Prostitution er lovligt i Danmark. Det er ikke forbudt hverken at købe eller at sælge seksuelle ydelser, der udføres af personer over 18 år.

I Danmark findes der ingen lovgivning om udenlandske sexarbejderes rettigheder, idet prostitution betragtes som et socialt problem og ikke en beskæftigelse.

EU-borgere kan opholde sig i Danmark i tre måneder med henvisning til EU-regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Hvis de søger arbejde, kan de blive i op til seks måneder.